| Flere

Politikker i DGI gymnastik

Politikker i DGI gymnastik

Formålet med at udarbejde en politik er at skabe afklaring om det fælles grundlag for vores arbejde og sikre en fælles identitet for DGI gymnastik uanset hvor i landet medlemmer, instruktører og foreningsledere møder DGI gymnastik.

Afklaring af det fælles grundlag sker fortløbende efter behov. En udtømmende beskrivelse af en politik og den tilknyttede strategi vil for hvert emne være beskrevet i et dokument.

Uddannelsespolitik

DGI gymnastik ønsker at være trendsættende på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitik for DGI gymnastik dækker et af de mest omfattende og betydningsfulde aktivitetsområder i DGI gymnastik.

Formålet med uddannelsespolitikken er at skabe en ramme og et grundlag for en fælles retning i uddannelsesaktiviteterne med plads til fleksibilitet. At sikre kvalitet i uddannelserne så de samme kompetencer opnåes uanset hvor der uddannes. At skabe sammenhæng mellem landsdelene samt landsdels- og landsplan samt at sikre en fælles kommunikation omkring uddannelse.

Landsdelsholdspolitik

Landsdelshold i DGI gymnastik har, siden slutningen af 50'erne haft stor betydning. Arbejdet med landsdelshold giver bl.a. DGI gymnastik det vigtigste og største rekrutteringsfelt for såvel instruktører som ledere i DGI gymnastik samtidig er det et omfangsrigt socialt og fagligt netværk for gymnaster og instruktører.

Landsdelsholdspolitikken danner fælles rammer i hele landet på følgende områder:
- Terminologi - holdtyper og stævner
- Uddannelse af instruktører for landsdelshold - nuværende og kommende
- Vejledning for landsdelshold
- Sponsorater.


Af Annette Nielsen

Ejer: DGI Gymnastik & Fitness



Hop på noderne

Få glæde af sjove børnesange der allerede har begejstret tusindvis af børn og deres instruktører.
Køb CD'en Aura for Laura